Formål
Projektets formål er at forbedre udnyttelsen af foder og fodertilsætningsstoffer i primærproduktionen, opbygge kompetencer til afklaring af hvordan variationer i råvarer, specifikke fodertilsætningsstoffer og mængder af mineralstoffer har effekt i primærproduktionen og opbygge forretningskoncepter, der udnytter den stærke integration i hele den danske produktionskæde. Projektet består af 2 arbejdspakker:
1. Effektmålingsplatform der gør det muligt at bestemme den reelle produktionsværdi af mineralstoffer og fodertilsætningsstoffer under praksisforhold
2. Opbygning af konsortium af væsentlige interessenter på området for at udrede den samlede værdi af kædeintegreret præcisionsfodring med henblik på værdiansættelse på områderne:
- Udnyttelse af foder og foderkomponenter i primærproduktionen
- Effekter på dyrerens sundhed
- Mælkens værdi som råvare
- Mælkeproduktionens samlede økologiske fodaftryk.
Arbejdspakke 1 gennemføres i et større antal kvægbesætninger (ca. 50) i samarbejde med lokale kvæg-brugskontorer. Når der arbejdes med mange besætninger (forsøgsenheder), er det muligt at estimere effekt-størrelser på basis af relativt små ændringer af fodringspraksis i den enkelte besætning.
I arbejdspakke 2 søges opbygget samarbejde med centrale aktører i produktionskæden med henblik på udvikling af samarbejdsformer, der fremadrettet styrker overvågningen af fodermidler og tilsætningsstoffer anvendt i mælkeproduktionen.